Describing dairy inflammation symptoms

Mastitis hos køer

Kontinuerlige problemer med yversundhed? Fanget i omkostningsfælden på grund af mastitis? Her kan du finde nyttige oplysninger, som du kan diskutere med din dyrlæge.

Mastitis er et af de mest udbredte sundhedsproblemer inden for mælkeproduktion med det højeste forbrug af antimikrobielle midler. Mastitis har en stor negativ indvirkning på køernes velfærd, mælkekvaliteten, landmandens arbejdsglæde, samt resulterer i store økonomiske konsekvenser.

I tilfælde af mastitis har vi fokus på præcis og effektiv behandling i forhold til ansvarlig brug af antibiotika og behandler kun, når det er klinisk nødvendigt. Fleksible og praktiske løsninger gør det nemmere og mere bekvemt for dyrlæger, landmænd og medjælpere at anvende vores produkter. Dechra går ind for princippet om "One Health". Vi ønsker at støtte kvægdyrlæger og landmænd i bekæmpelsen af antimikrobiel resistens, i form af viden, praktiske løsninger og diagnostisk support.

Udover at fremstille moderne veterinærmedicin af høj kvalitet giver vi også nyttige tips og værktøjer, som du kan diskutere med din dyrlæge.

Vores dedikerede teams står klar til at hjælpe dig og besvarer gerne dine spørgsmål.

Kontakt os

Hvad er mastitis hos køer?

Mastitis er en betændelse i et eller flere dele af yveret. De lokale symptomer i yveret er forbundet med smerte, hævelser, rødme og en ændring i mælkens udseende (f.eks. blodkoagler eller blodig mælk). Sygdommen kan være ledsaget af symptomer hos koen som feber, nedsat ædelyst, nedsat mælkeproduktion og ”downer cow-syndrom” (forårsaget af kredsløbssygdomme og/eller homøostatiske følgelidelser).

Trods store forbedringer inden for husdyrhold og malketeknologi er yversundheden stadig en af de mest udbredte sundhedsmæssige udfordringer indenfor mælkeproduktion. Mastitis har en negativ indvirkning på kvægets velfærd og mælkekvalitet, men også på mælkeproducenternes arbejdsglæde.

Hvad forårsager mastitis hos køer?

Generelt betragtes bakterielle intramammære infektioner (IMI) som værende patogener der er forbundet med dette sygdomskompleks. Men mastitis er mere kompliceret end blot enkelte køer, der får en bakterieinfektion. Inflammatoriske reaktioner i yveret kan være forårsaget af mikroorganismer, men også af traumatiske eller toksiske påvirkninger eller endda af uhensigtsmæssig fodring. Miljøet (stald, strøelse, klima) og driftledelse (fodring, malketeknik og styring af gold- og nykælverperioden) spiller en vigtig rolle for mastitis på besætningsniveau.

Hvad er omkostningerne ved mastitis?

I Holland blev de samlede økonomiske konsekvenser af mastitis for nylig anslået til 240 € pr. lakterende ko pr. år.¹ De direkte omkostninger ved hvert tilfælde af mastitis er relateret til behandlingsomkostninger, f.eks. dyrlægeudgifter og medicin, men også til kassering af mælken på grund af tilbageholdelsestider og fødevaresikkerheden.

Derudover skal der tages højde for indirekte omkostninger, som omfatter produktionstab, ekstra arbejde og aflivning. Nedsat mælkeydelse kan være midlertidigt eller endda permanent. Et rimeligt (og sandsynligvis undervurderet) tab på ca. 5 % er blevet foreslået for et gennemsnitligt klinisk tilfælde.² Det svarer f.eks. til 375 liter mælk for en ko, der giver 8000 kg om året (270 laktationsdage), hvis hun bliver smittet inden for den anden laktationsmåned.

Desuden kan mælkekvaliteten påvirkes af et højt antal somatiske celler og ændringer i mælkens sammensætning, f.eks. en reduktion af fedtindholdet. En reduktion af mælkens afregningspris og tillæg kan være en konsekvens.

I de 240 € pr. lakterende ko er der indregnet omkostninger til forebyggende foranstaltninger, i et forsøg på at begrænse hyppigheden af mastitis-tilfælde. Disse omkostninger varierer meget fra bedrift til bedrift, hvilket giver dyrlæger mulighed for at forbedre det økonomiske resultat i malkekvægsbesætninger via deres rådgivning.¹

Er mastitis hos køer smitsomt?

Mastitis kan være meget smitsomt. Transmission kan skyldes mange forskellige faktorer. Det afhænger af dyret, det pågældende patogen, men også af besætningsforholdene og malkeprocessen.

Et yver kan blive inficeret, når der er en ubalance mellem koens immunitet og graden af eksternt smittetryk. Ydre miljøforhold er vigtige risikofaktorer for udvikling af mastitis. Vejr, hygiejne, avl og malketeknikker er vigtige faktorer.

Hvordan kan mastitis klassificeres?

Afhængigt af sygdomsforløbet og de involverede bakterier kan sygdommen klassificeres i forskellige grupper. Der kan være uregelmæssigheder i disse klassiceringer, da der kan forekomme undtagelser fra reglen.

Sygdmsforløb:

Akut mastitis

Pludseligt indsættende inflammatorisk respons, der giver tydelige symptomer som blodkoalgler og dermed er direkte genkendelig.

Kronisk mastitis

Snigende forløb, få symptomer, ofte kun forhøjede celletal, økonomisk meget alarmerende på grund af risoko for smitte af hele besætningen.

En undtagelse fra reglen

Tag højde for mastitis, der ikke er forårsaget af mikrober. Det kan være svært at isolere et "primært" forårsagende patogen. Det kan skyldes analysemetoden i laboratoriet eller prøveudtagningsmetoden. Men årsagen til inflammation kan også være stress eller forkert foder.

Årsag:

Ko-associerede mikrober

Disse bakterier lever på køernes hud. De er normalt godt tilpasset koen som vært, så de udløser ofte en mildere form for betændelse. Nogle af disse patogener kan dog forårsage kronisk mastitis som udvikler sig, hvis de ikke behandles korrekt og rettidigt.

Miljø-associerede mikrober

Disse bakterier kommer fra staldmiljøet. De er normalt ikke godt tilpasset værten, så de udløser normalt kraftige betændelser. Den gode nyhed er, at hyppig mastitis forårsaget af miljøpatogener kan forebygges ved at identificere og eliminere hygiejnefejl.

En undtagelse fra reglen

Nogle grupper af bakterier har tendens til at bestå af mange forskellige underarter. Eksempelvis kan streptococcus uberis eller nogle koagulase-negative stafylokokker have egenskaber, der tilskrives begge grupper.

Den strenge opdeling mellem de to ovennævnte grupper er blevet videnskabeligt udfordret i de seneste år.³ Mælkeproduktionsforholdene har undergået drastiske ændringer i de seneste årtier, hvor man er gået fra bindestalde til sengebåsestalde. Derfor har overførselsmønstrene for bakterier også ændret sig, hvilket gør nogle af de eksisterende sygdomskategorier forældede.³

Hvad er forskellen mellem klinisk mastitis og subklinisk mastitis?

Subklinisk mastitis er en tilstand i yveret uden kliniske symptomer på sygdommen og uden synlige forandringer i mælken. En stigning i antallet af somatiske celler kan være den eneste måde at identificere inficerede dyr på.

Subkliniske køer kan vise en reduktion i mælkeydelsen, være i risiko for klinisk mastitis og udgør en væsentlig smittekilde for andre køer.

Signs of increased somatic cell count (SCC)

Klinisk mastitis beskriver en tilstand med synlige symptomer på yveret og/eller i mælken. Disse dyrs mælkeydelse reduceres for det meste og vender ofte ikke tilbage til det tidligere niveau, selvom mastitis-tilfældet er blevet behandlet.

Det kan inddeles i 3 grader afhængigt af symptomernes sværhedsgrad.

Grad 1 (mild): mælken er unormal. Mælkens sammensætning er anderledes, der kan forekomme blodkoagler, og farven og lugten kan være anderledes.

Grad 2 (moderat): Mælken og yveret viser synlige forandringer. Yveret kan være varmt, hævet og rødt. Koen har smerter og kan have feber.

Grad 3 (alvorlig): koen er generelt syg med feber, chok, dehydrering og smerter. Yveret og mælken skifter udseende.

Klinisk mastitis

Mastitis grad 1

Ved mastitis grad 1 er det første klinisk tegn: unormal mælk. Koen er stadig i god form.

Clinical signs of mastitis involving cows in pain

Mastitis grad 2

Ved mastitis grad 2 forværres tilstanden, og der er yderligere kliniske tegn: yveret er hævet, koen har smerter.

Visibly sick cow suffering from mastitis fever, dehydration and pain

Mastitis grad 3

Ved mastitis grad 3 forværres forholdene yderligere: koen er synligt syg og har smerter.

Referencer

1: van Soest et al. (2016): “Failure and preventive costs of mastitis on Dutch dairy farms”, J. Dairy Sci. 99:8365–8374, doi: 10.3168/jds.2015-10561.

2: Seegers et al. (2003): “Production effects related to mastitis and mastitis economics in dairy cattle herds”, Vet. Res. 34 (2003) 475–491, doi:10.1051/vetres:2003027.

3: Klaas et Zadoks (2018): “An update on environmental mastitis Challenging perceptions”, Transbound Emerg Dis. 2018; 65(1), pp. 166-185. doi: 10.1111/tbed.12704

Hvordan opdager man mastitis?

Tidlig erkendelse af subklinisk og klinisk mastitis er vigtig for at reducere risikoen for spredning af sygdommen i flokken, for effektiv behandling og for at iværksætte forebyggende foranstaltninger.

Akut klinisk mastitis:

Akut mastitis konstateres ofte straks af den der malker på grund af tydelige symptomer og observation af de enkelte dyr i malkestalden. Blodkoagler i mælken er et tegn på celleforandringer forårsaget af betændelsesceller i yveret. På grund af hævelsen af de påvirkede patter har de berørte dyr også en tendens til at være mere besværlige at malke sammenlignet med sunde køer.

Subklinisk (kronisk) mastitis:

Det er sværere at opdage subklinisk mastitis. Subkliniske infektioner opdages ofte via tank- og individuelle mælkedataregistreringer som DHI-rapporten. Et højt antal somatiske celler er et tegn på øget risiko for klinisk mastitis og spredning af infektioner.

Hvis en besætning ikke deltager i et DHI-program, og der er installeret moderne malkeudstyr, kan nogle enheder som malkerobotter måle den elektriske ledningsevne i hver enkelt kos mælk i forhold til en grænseværdi. Mælkens ledningsevne er en tidlig indikator for mulig øget SCC og mastitis, men ikke særlig specifik, da stigningen i ledningsevnen forårsaget af ioner kan være ikke-mastitisrelateret.

Hvis ingen af ovenstående metoder er til stede i en besætning, er den eneste måde at identificere højrisikodyr på at anvende California Mastitis Test (CMT). Testen er billig og enkel, men kan være svær at fortolke og har lav følsomhed.

Dyrlæger, landmænd og medhjælpere er afgørende for en vellykket identifikation af højrisikokøer med forhøjede somatiske celletal. Dyrlæger kan hjælpe med at identificere og udvælge de mistænkte køer. Mange veterinærklinikker og mælkeanalyselaboratorier har installeret automatiske celletællere for at få en mere præcis identifikation. Desuden tilbyder mange dyrlægepraksis en regelmæssig evaluering af de tilgængelige data for sygdomsndikatorer.

Hvad er højt somatisk celletal, og hvordan tolkes det?

Det somatiske celletal (SCC) angiver antallet af betændelsesceller i mælken. "Sund" mælk har et lavt antal inflammatoriske celler pr. ml. Det vil sige at en vis mængde af disse celler er normalt, da deres formål er at give naturlig immunitet.

Mængden af SCC bruges som en indikator for mælkekvalitet og risiko for mastitis (se tabellen nedenfor). At have køer med forhøjet celletal indikerer en øget risiko for mastitis. Mange ko-relaterede faktorer som alder, laktationsstadie, genetik og historik er vigtige for analysen. Både dyrlægen og landmanden har en afgørend rolle i forhold til evaluering af disse faktorer.

Regelmæssig screening af flokken, dvs. udtagning af mælkeprøver og dyrkning af de primære bakterier i besætningen. Antal prøver til screening: 10 % - 20 % af flokken, fordelt mellem nykælvere, lakterende og celletalskøer.
I besætninger med yversundhedsproblemer eller efter sanering kan det være nyttigt at screene de nykælvede køer for at beskytte den producerende besætning mod overførsel af patogener fra goldkøer/kvier. Praktisk tip: Ugentlig RT-PCR-screening af puljeprøver fra råmælk.

Hvilken rolle spiller mælkeprøver for bakteriologien?

I akutte tilfælde med enkeltdyr kan der tages mælkeprøver fra køer med klinisk mastitis og køer med mistanke om subklinisk mastitis med tydeligt forhøjet somatisk celletal (> 400.000 celler/ml).

I bakteriologien er der flere metoder til at identificere det pågældende patogen på. Efterfølgende kan man teste for hvilket antimikrobielt stof patogenet er følsomt over for, så behandlingen bliver optimal. Nedenfor finder du en meget kort og enkel forklaring af de forskellige metoder:

Bakteriekultur

Mælkeprøven behandles på en simpel måde og sås ud på flere selektive vækstmedier. Hvis en dominerende kultur vokser i et af disse medier, overføres en oprenset prøve til en passende bouillon. Efter dyrkning af den rene kultur kan denne prøve gennemgå yderligere biokemiske tests.

MALDI TOF

Dette er et system til masseapplikation og delvist automatiseret massespektrometri. En standardfortynding af en oprenset prøve udsættes for en lyskilde. Hver prøves refleksions- og absorptionsmønster kan måles og bagefter kædes specifikt til bestemte patogener.

PCR i realtid (RT-PCR)

Dette er et fuldt automatiseret system. Cellerne i prøven bliver behandlet og spaltet for at blotlægge cellernes genetiske materiale. Biokemiske markører binder til kendte genetiske sekvenser af bakteriestammer og identificere underarter. Selvom denne metode er ekstremt præcis og kan endda identificere mikroorganismer i prøven, som allerede er døde eller bare svære at isolere og dyrke, har den den ulempe, at den ikke giver en oprenset prøve til resistensbestemmelse.

Laboratorieanalysen af bakteiekultur er relativt billig at udføre. Mange praksis tilbyder denne service på praksisniveau, for at få resultatet hurtigere, identificere bakteriernes betydning, således råd om behandling og håndtering kan gives hurtigt. MALDI TOF- og RT PCR-teknologien kræver en større økonomisk investering og er måske kun tilgængelig i kommercielle certificerede laboratorier eller meget store veterinærklinikker.

Bakteriologiens karakter er vigtig af mange grunde:

Kendskab til det forårsagende patogen er grundlaget for korrekt og målrettet behandling
Management- og produktionssystemer kan justeres i forhold til det pågældende patogen.
Et positivt resultat af bakteriedyrkningen er mere sandsynligt, når køer med høj SCC opdages tidligt og analyseres målrettet.

Hvordan tager man en ordentlig mælkeprøve?

For at få et sikkert resultat fra laboratoriet er det vigtigt, at mælkeprøven ikke er forurenet med bakterier. Det kan forekomme ved gødningsforurening fra yveret, medarbejderen eller miljøet.

Derfor findes der mange råd og vejledninger, der beskriver korrekt teknik til udtagning af mælkeprøver.

Dyrlægen kan rådgive om dette.

Hvorfor er det så vigtigt at teste følsomheden?

Efter en positiv bakteriekultur kan laboratoriet udføre en følsomhedstest eller et "antibiogram" for at undersøge, hvilke antimikrobielle stoffer patogenet er følsomt over for. Det er meget vigtigt for korrekt, målrettet og effektiv behandling. Dette bliver endnu vigtigere på grund af udviklingen af resistens hos specifikke bakterier på hospitaler. Vi har en afgørende rolle i ansvarlig brug af antimikrobielle midler..

Vælg det anbefalede førstevalg af antibiotika-gruppe som primær behandling (kategori D, i overensstemmelse med EMA's kategorisering af antibiotika).
Brug resultaterne til evaluering og overvågning af behandling mod grad 2 og 3 mastitisinfektion.
Anvend resultaterne til at udvælge behandling mod grad 1 mastitis og subklinisk mastitis.
Find resistente bakterier (β-laktamaseproducerende, MRSA, ESBL, AmpC-producerende).

At minimere brugen af antimikrobielle midler begynder med selektionen af dyr. Behandel ikke kroniske tilfælde med gentagende symptomer. Behandel i stedet nyinficerede køer med følsomme patogener grundigt.

Dechra fremstiller veterinærmedicin af høj kvalitet, og vi føler os ansvarlige for den korrekte brug af antimikrobielle midler. Derfor lægger vi vægt på at udvikle og producere smalspektrede antimikrobielle midler, som minimerer risikoen for resistensudvikling ved at være målrettet specifikke bakterier. Vi støtter dyrlæger og landmænd i at vælge den rigtige behandling.

Dechra har udviklet "Dechra Paper Ring", som er en følsomhedstest med smalspektrede antibiotika. Ringen gør det nemmere og hurtigere at udføre sensitivitetstest og hjælper med at træffe det rette behandlingsvalg.

Dechra Paper Ring er et praktisk værktøj, der gør det nemt at udføre resistensbestemmelse på veterinærklinikken. In-house bakterieanalyse resulterer i hurtig rådgivning, behandling og opfølgning, som landmændene sætter pris på.

Hvordan behandler man mastitis på en effektiv og strategisk måde?

Opdagelsen af antibiotiske midler og tilgængeligheden af disse lægemidler i anden halvdel af det 20. århundrede markerede en revolution for veterinærmedicin og forbedring af mælkekvaliteten.¹ Fra 1927 til 1956 blev forbindelsen mellem forskellige bakteriearter og mastitis klarlagt. Bekymringerne vedrørende sygdommen har primært været fokuseret på konsekvenserne for folkesundheden.²

I 1960'erne og -70'erne blev der udviklet flere antibiotiske behandlingsprogrammer, og nogle af disse koncepter følges stadig den dag i dag.² Siden 1990'erne har der været stigende opmærksomhed på spørgsmålet om udvikling af antimikrobiel resistens (AMR) med methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) som eksempel. Regeringen er derfor begyndt at adressere (for eksempel i Holland i år 2005) en mere restriktiv brug af antimikrobielle lægemidler.¹

Tilgængeligheden af effektive behandlingsmuligheder er altafgørende for dyrevelfærden. Derfor er de vigtigste mål for behandlingen:

At helbrede den pågældende sygdom
At genoprette produktiviteten hos det syge dyr
At undgå tilbagefald
At forhindre smitte af andre dyr

Ansvarlig brug af antibiotika betyder, at unødvendige eller ”over” effektive antibiotikabehandlinger bør undgås for enhver pris. Før vi starter en antibiotisk behandling, er vi nødt til at stille os selv nogle spørgsmål for at fastsætte vores behandlingsmål:

Hvor alvorlig er sygdommen?
Har koen allerede været ramt af mastitis i løbet af denne laktation?
Har denne ko permanent forhøjet celletal?
Hvor gammel er denne ko?
Hvad er vurderingen af den ramte ko?
Kender jeg de mest almindelige patogener i min besætning (de hyppigst forekommende mastitis-patogener)?
Har jeg usædvanligt mange yverinfektioner i denne måned?

For at vælge den bedste behandling skal der tages hensyn til mange andre faktorer. Hyppige konsultationer med din ordinerende dyrlæge kan hjælpe med at afveje de forskellige faktorer. Behandlingsintenisteten afhænger af faktorer relateret til koen, patogenet og tilgængeligheden af aktive stoffer og bør træffes ud fra sandsynligheden for en vellykket helbredelse.

Ved høj forekomst af SCC kan man overveje en kombineret antibiotisk behandling (lokal og systemisk). Systemisk behandling sænker koens SCC.³ Helbredelsesraten for mange grampositive bakterier øges med en kombineret behandling.⁴

De tilgængelige aktive stoffer til behandling af drøvtyggere består af flere elementer i forhold til en vellykket behandling af mastitis:

Smertelindring

Yverbetændelser er smertefulde på grund af mælkeophobning. Normalt er det mere udfordrende at malke køer, der lider af mastitis, i forhold til raske køer, på grund af den inflammatoriske reaktion. Inden for mastitisbehandling er der en voksende bevidsthed om vigtigheden af at bruge non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er) til kvæg. Fordelene inkluderer nedsat inflammation og reduktion af endotoksin-inducerede skader.⁶

Selv en enkelt tidlig administration af et effektivt antiinflammatorisk lægemiddel øger sandsynligheden for helbredelse.5 Denne terapeutiske tilgang resulterer i et lavere antal somatiske celler, højere mælkeproduktion, bedre kliniske resultater, øget overlevelse samt forbedret fertilitet efter mastitis-tilfælde.^7,8

Egnet antibiotika

Tal med din dyrlæge om at vælge et passende antibiotikum. Cefalosporiner, også kendt som gyrasehæmmere, er meget effektive lægemidler, men bør ikke anvendes som førstevalg til milde tilfælde. Der findes effektive alternativer.

Især i de tilfælde af mastitis, hvor køerne er nyinficerede, kan det være gavnligt ikke kun at behandle koen med intramammaria, men også ved hjælp af en injektion. Behandlingssuccesraten stiger markant for bestemte ko-associerede bakteriepatogener.⁴

For at undgå antibiotikaresistens er det ekstremt vigtigt at vælge et passende aktivt stof, den korrekte dosering og en behandlingsvarighed på mindst 3 dage.

Hætteglas med gummipropper (normalt beregnet til systemisk behandling, f.eks. via injektion) bør aldrig anvendes til intramammær applikation, selv ikke med en engangssprøjte. Disse produkter er ofte ikke formuleret til intramammær brug, og kommercielt tilgængelige intramammære injektorer er produceret under kontrollerede kvalitetsstandarder for at sikre sikkerhed for dyret, men også i forhold til de passende tilbageholdelsesperioder efter den samlede behandling.

Kredsløbsbehandling

Hvis koens kredsløb er forstyrret (nedsat ædelyst, indsunkne øjne og har svært ved at rejse sig), skal du kontakte din dyrlæge hurtigst muligt. Der findes alternative behandlingsmuligheder for at stabilisere dyrets kredsløb, herunder intravenøs infusion af væsker og mineraler.

E. coli-mastitis, en tabt sag eller ej?

I praksis er betegnelsen E. coli-mastitis blevet brugt synonymt med alvorlige tilfælde af akut mastitis. Men da en lang række patogener kan fremkalde disse alvorlige symptomer i yveret og hos dyret, kan man ikke udlede, at Escherichia coli forårsagede dette mastitis-tilfælde. Øvrige bakterier som Klebsiella spp. eller S. aureus kan forårsage lignende symptomer som E. coli.^12,14. Kun bakteriologi kan med sikkerhed identificere det underliggende patogen, der forårsager sygdommen.

Ikke desto mindre er disse dyr ofte i livstruende tilstand og har brug for akut hjælp. Succesraten for behandling af alvorlig mastitis har varieret. Sandheden er, at mastitis grad 3 kan være en livstruende sygdom for dyret, for det meste på grund af blodforgiftning og/eller et immunogent chok. Adskillige publikationer har vist, at den gennemsnitlige succesrate for behandling og sandsynligheden for at komme tilbage til normal produktion er cirka 75%.^4,9.

Det mest interessante er, at disse procentsatser ikke ser ud til at variere meget i forhold til intensiteten af antibiotikabehandlingen.^4,9 Desuden viser publikationer, at brugen af aktive stoffer, der fordeler sig primært i mælkekirtlen, er forbundet med øget overlevelse.¹⁰ Disse resultater indikerer, at septikæmi, toksæmi og kardiovaskulære symptomer skal behandles først. Der er ingen beviser for, at det er nødvendigt at bruge bredspektret intramammær antimikrobiel behandling i tilfælde af mild eller moderat E. coli-mastitis.¹¹

Identificer de første tegn på E. coli-mastitis

I tilfælde af alvorlig akut E. coli-mastitis svækkes koen betydeligt og hurtigt. For landmanden eller medarbejderne er udfordringen at opdage de første tegn på en forværret tilstand og handle straks. På en halv time kan en ko gå fra "bare ikke at være helt frisk" til en syg ko med feber på > 40 grader og alvorlig hævelse af den inficerede yverdel. Efterfølgende kan koen hurtigt forværres. Jo tidligere i sygdomsforløbet en syg ko bliver behandlet, jo større er chancen for helbredelse. Derfor er det vigtigt, at landmænd og medarbejdere kender deres køer godt, så de hurtigt kan opdage unormal adfærd.

Hvordan tackler man E. coli-mastitis?

I tilfælde af alvorlige symptomer kan behandlingen påbegyndes i henhold til behandlingsplanen og den nødvendige dokumentation. Vær opmærksom på når colibakterier dør, så frigives der endotoksin fra bakteriens cellevæg, som forårsager mange af de symptomer vi ser hos koen, og måske endda forårsager chok.¹³

Virulensfaktorer relateret til stammer af coliforme bakterier inkluderer evnen til at udnytte laktose som energikilde og evnen til at overleve under næsten anaerobe forhold.^13. Disse evner korrelerer med forholdene i mælkekirtelsekretionen og muliggør kortere formeringstider. I sjældne tilfælde kan coliforme bakterier vandre ind i kredsløbet (septikæmi), fordi blod-mælkebarrieren er ødelagt.¹³ Hvis der opstår septikæmi, er prognosen for dyret betydeligt værre. Alt det ovenstående er grunde til, at hurtig behandling og optimal strategi er afgørende for at komme sig.

Genopret væskebalancen

For hurtigt at rette op på dehydreringen kan dyrlægen give en højkoncentreret (hypertonisk) intravenøs infusion. Dette er en nødforanstaltning, der trækker en masse væske ind i blodsystemet. Køer, der udsættes for denne behandlingsmetode, bør drikke en masse vand bagefter. Dette kan også understøttes af oral væsketerapi.¹¹ Ekstra væske gør det muligt at fjerne toksiner fra kroppen hurtigere.

Støtte til vommen

Det unikke organ, der har indflydelse på kvægets stofskifte, er vommen. Ved at bevare vommens funktion sikres foderoptagelse og hurtig restitution.

En vomstøttende bolus eller vomstarter indeholder levende gær og understøtter en sund vomflora og fermentering. Brug af buffere som natrium- eller kaliumkarbonat kan bidrage til at stabilisere pH-værdien i vommen ved tilfælde af vomatoni. Aminosyrer og vitaminer stimulerer stofskiftet og støtter leveren i dannelsen af glukose.

Smertestillende og antiinflammatoriske lægemidler

Disse lægemidler hjælper ikke kun med at lindre nogle af symptomerne på det immunogene chok, men de kan også få koen til at føle sig bedre tilpas, hvilket fremmer en hurtigere genoptagelse af foder- og vandindtag. Det gavner koens restitution, hvilket afspejles ved færre tegn på infektion (f.eks. SCC, kropstemperatur), højere vommotilitet og lavere sandsynlighed for aflivning.^5,11

Ved næste tilfælde af alvorlig mastitis: tag udfordringen op og find vejen til helbredelse!

Forebyggelse af E. coli-mastitis

Som navnet antyder, er miljøassocierede bakterier sjældent smitsomme, de kommer fra køernes direkte miljø. Hvis E. coli og såkaldte "coliforme bakterier" udgør de primære mastitis-patogener i din besætning, kan en dyrlæge bistå med at identificere potentielle smittekilder.

I stedet for at tænke i faste mønstre er det nødvendigt med en individuel tilgang til besætningen. At forstå bakteriel smittedynamik og -spredning hjælper med at identificere specifikke flaskehalse i den enkelte besætning. Små ændringer i den interne smittebeskyttelse kan ofte føre til betydelige forbedringer af situationen.

Kritiske hygiejnepunkter for at begrænse miljøbetinget mastitis:

Strøelsesmateriale: Generelt viser det sig, at uorganisk strøelsesmateriale (sand eller kalksten) er mindre tilbøjeligt til at oparbejde en høj belastning af bakterier end cellulosebaseret materiale (savsmuld, halm eller gødning).¹³
Regelmæssig fornyelse af strøelsesmateriale.
Opbevaring og type af strøelsesmateriale.
En passende størrelse sengebås forebygger traumer på patterne og forbedrer liggeadfærden.
Køernes renlighed.
Fjern pelsen fra yveret.
Reducer varmestress.
Foderoptimering, især i goldperioden.
Håndtering af goldkøer og nykælvere - Subklinisk IMI kan opstå i goldperioden og bryde ud i den tidlige laktationsfase.¹⁴
Pattedyp og udstyr til at dyppe patter.
Fjernelse af gødning.

Forfattere

Af Matthias Riedel Mag. med. vet.
Business Manager for kvæg og vacciner
Dechra Veterinary Products

Af Aleksandra Krawczyk DVM
Produktchef FAP / Teknisk chef kvæg
Dechra Veterinary Products

Referencer

D. C. Speksnijder et al., 2014: “Reduction of Veterinary Antimicrobial Use in the Netherlands. The Dutch Success Model.”; Zoonoses and Public Health 62(1), pp: 79–87.
P. L. Ruegg, 2017: “A 100-Year Review: Mastitis detection, management, and prevention”; J. Dairy Sci. 100(12), pp: 10381–10397. doi: 10.3168/jds.2017-13023
Sérieys et al., 2005: “Comparative efficacy of local and systemic antibiotic treatment in lactating cows with clinical mastitis”; J Dairy Sci. 88(1), pp: 93-9. doi: 10.3168/jds.S0022-0302(05)72666-7
Steeneveld et al., 2011: “Cow-specific treatment of clinical mastitis: an economic approach.” J dairy Science; Jan;94(1): 174-88. doi: 10.3168/jds.2010-3367
McDougall et al, 2009: “Effect of treatment with the non-steroidal anti-inflammatory meloxicam on milk production, somatic cell count, probability of re-treatment, and culling of dairy cows with mild clinical mastitis. J. Dairy Sci. 92:4421–4431.
James Breen, 2017: “The importance of nonsteroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs) in mastitis therapeutics”; Livestock; 22(4), pp. 182–18. doi: 10.12968/live.2017.22.4.182
McDougall et al., 2016: “Addition of meloxicam to the treatment of clinical mastitis improves subsequent reproductive performance.” J. Dairy Sci. 2016: 99; pp: 2026-2042; doi: 10.3168/jds.2015-9615
Felix J. S. van Soes et al., 2018: “Addition of meloxicam to the treatment of bovine clinical mastitis results in a net economic benefit to the dairy farmer.” J. Dairy Sci. 101(4), pp. 3387–3397; doi: 10.3168/jds.2017-12869
L.Sujola et al., 2010 Efficacy of enrofloxacin in the treatment of naturally occurring acute clinical Escherichia coli mastitis; J. Dairy Sci. 93 :1960–1969, doi: 10.3168/jds.2009-2462.
R. J. Erskine et al., 2002 Efficacy of Systemic Ceftiofur as a Therapy for Severe Clinical Mastitis in Dairy Cattle; J. Dairy Sci. 85(10):2571-5, doi: 85(10):2571-5
Sujola et al., 2013: “Treatment for bovine Escherichia coli mastitis – an evidence-based approach”; J. vet. Pharmacol. Therap. doi: 10.1111/jvp.12057
R. G. M. Olde Riekerink et al., 2008: “Incidence Rate of Clinical Mastitis on Canadian Dairy Farms”, J. Dairy Sci. 91, pp: 1366–1377. doi:10.3168/jds.2007-0757
J. Hogan, K. L. Smith, 2003: “Coliform mastitis”, Vet. Res. 34, pp: 507–519. doi: 10.1051/vetres:200302
Klaas et Zadoks, 2018: “An update on environmental mastitis: Challenging perceptions”, Transbound Emerg Dis. 2018; 65(1), pp. 166-185. doi: 10.1111/tbed.12704

Produkter til mastitis

Log ind på din Dechra konto

Har du ikke allerede en konto?

Tilmeld dig nu for at få adgang til:

Komplet produkt- og sygdomsinformation
Gratis supportmateriale, videoer og webcasts
Dechra Academy: Vores gratis e-læringsplatform

Tilmeld dig her