- OIE Terrestial Manual (2021), Chapter 3.3.14: Newcastle disease.
- Miller P. J. and Koch G.: „Newcastle disease” In Diseases of Poultry, 14th ed.; John Wiley & Sons, Ames, Iowa USA, 2020; pp. 112–128.
- Swayne D.E. & King D.J. (2003). Avian influenza and Newcastle disease. J. Am. Vet. Med. Assoc., 222, 1534–1540
- Alexander D. J., Senne D. A. (2008). Newcastle disease, other avian paramyxoviruses, and pneumovirus infections. In Diseases of Poultry 12th ed, (2008); pp. 75–116.
Newcastle disease (ND)
Om ND
Newcastle disease (ND) er en meget smitsom fjerkræsygdom forårsaget af meget virulente stammer af aviær paramyxovirus type 1 (APMV-1), også kendt som Newcastle disease virus (vNDV).1
vNDV kan inficere og give kliniske tegn hos en lang række fuglearter, hvilket gør det svært at udrydde den fuldstændigt og udgør en enorm økonomisk fare for fjerkræets velbefindende. APMV-1 er endemisk i alle lande over hele kloden og er mest karakteriseret ved sin variabilitet i kliniske former og omtales også under en række navne som: pseudo-fuglepest, pseudo-fjerkræpest eller atypische Geflügelpest.2
Selvom virusfamilien findes over hele verden, er det kun de meget virulente (velogene) stammer af APMV-1, der forårsager den meget akutte og dødelige "Newcastle disease".
Under kliniske forhold er symptomerne ofte ikke entydige, men afhængigt af patogeniciteten af den specifikke stamme af vNDV kan symptomerne omfatte: høj dødelighed, depression, åndedrætsbesvær, nervøse forstyrrelser og diarré. Hos kyllinger gisper fuglene efter luft, og der løber klart slim ud af næbbet. Nervøse tegn omfatter muskelrysten, forvredne halse og lammelse af lemmerne. Sygdommen bryder normalt ret hurtigt ud, i gennemsnit efter 5-6 dage, men det kan også variere afhængigt af den specifikke virusstamme og de lokale forhold.2
ND i sin højpatogene form betragtes internationalt som en anmeldelsespligtig epizootisk sygdom, og udbrud skal straks rapporteres til OIE.1
Hvordan har ND-virussen udviklet sig gennem årene?
Det første officielle udbrud af ND blev beskrevet på Java i Indonesien og i Newcastle upon Tyne i England i 1926. ND-virus er blevet isoleret i en lang række fugle, og det betragtes også som en zoonose, da infektion af mennesker også kan forekomme med konjunktivitis og influenzalignende symptomer.3 Der er dog hverken tegn på spredning af ND fra menneske til menneske eller alvorlige symptomer på ND hos mennesker.1
I takt med at de diagnostiske metoder har udviklet sig, har metoderne til at beskrive det smitsomme stof også udviklet sig. Tidligere forsøg på at skelne forskellige vND-virusstammer fra hinanden har været baseret på disse stammers patogenicitet. Begreberne "velogen" (høj virulens), "mesogen" (moderat virulens) og "lentogen" (mild virulens) er blevet etableret.4
I dag er der international enighed om, at en vurdering af virus i tilfælde af en første isolation er baseret på den intracerebrale patogenicitetstest (ICPI). Men under rutinemæssige overvågningsforhold kan molekylærkemisk analyse af virusoverfladeproteinerne eller det genetiske materiale også give en god bestemmelse af virusisolater i marken.1
AOg selvom lentogene vira er vidt udbredte, har de virulente stammer primært været problematiske i Mellemøsten, Afrika og Asien. Der er også sporadiske udbrud i andre dele af verden, mest på grund af eksotiske trækfugle, der er et værtsreservoir for vNDV.
Hvordan beskytter man flokke mod ND?
Da truslen om sporadiske udbrud af ND stadig er til stede, er vaccination mod ND stadig obligatorisk i mange EU-medlemslande. Derfor fastsættes vaccinationsprogrammer ofte af den lokale regering og dens myndigheder.
Levende vacciner har i længere tid været en omkostningseffektiv basisvaccine til beskyttelse mod ND. I EU anvendes kun lentogen APMV-1 til vaccination, og almindelige vaccinestammer kaldes Hitchner B1, LaSota eller VG/GA. Efter vaccination producerer fuglens immunceller antistoffer mod virussen.
Levende vacciner har den fordel, at de kan anvendes til massedistribution via drikkevand eller spray. Det gør det muligt at vaccinere store fugleflokke inden for en rimelig tid. Ulempen ved levende ND-vacciner kan være, at virussen skal indgives til kyllingen levende. Forkert håndtering, f.eks. høj temperatur, urent vand, kemikalierester eller maternelle antistoffer fra æggeblommen i selve kyllingen, kan inaktivere virussen.2
Kyllingerne bliver stadig inficeret med et levende smitstof, så hvis man vælger en vaccine med et lavt ICPI, kan det forhindre vaccinereaktioner.
Referencer add
Find ud af, hvordan Dechra kan hjælpe dig med Newcastle Disease
Få mere at vide om Dechra vacciner mod Newcastle Disease